Anbefaling: Omnias Hus af Cecilie Eken

07.06.23
Hjertevarm og poetisk billedbog til højtlæsning for de 4-7årige

Kom med ind en en farvestrålende og kærlig verden, når døren åbner til Omnias hus. Her er der plads til alle. 

Omnia er en ældre dame, der bor i et magisk hus med plads til leg. Huset rummer blandt andet både en swimmingpool, racerbane og et observatorium. Omnia tager imod 10 børn, der hver især kommer med deres bagage og behov, men alle er velkomne i huset. Udover en fin fortælling på vers er der også mange smukke, fantasifulde illustrationer, som børnene kan gå på opdagelse i.

Historien er hjertevarm og poetisk og de mange illustrationer efterlader læseren med en dejlig fornemmelse i kroppen. Der er både noget at kigge på for børnene med de mange detaljer i billederne, og samtidig er bogen også en findebog, hvor der gemmer sig en lille mus på hver side. 

Den varmeste anbefaling herfra. 

Materialer