2010’erne i bøgernes verden
Jussi på krimitronen og Domestic Noir
Krimierne var (også) i 10’erne en af de mest elskede genrer hos læserne. Og i Danmark har særligt én forfatter været dominerende, nemlig Jussi Adler-Olsen. Hans første roman i Afdeling-Q-serien, ’Kvinden i buret’, udkom godt nok allerede i 2007, men hans popularitet tog for alvor fart i starten af 10’erne. I 2019 udkom så nr. 8 i den populære serie, og fire af disse er indtil videre filmatiseret.
Internationalt set har en af de fremtrædende trends i kriminallitteraturen været ’Domestic Noir’, hvor der er fokus på uhygge indenfor hjemmets fire vægge. De store bestsellere som var med til at definere den genre var ’Kvinden der forsvandt’ (2013) af Gillian Flynn og ’Kvinden i toget’ (2015) af Paula Hawkins.
Autofiktion – når virkeligheden og fiktionen går hånd i hånd
Man kan ikke komme udenom begrebet autofiktion, når vi taler om det årti der er gået. For selvom forfattere til alle tider har hentet inspiration i deres eget liv, har det været en særligt markant tendens de senere år.
Første del af norske Karl Ove Knausgårds monumentale og kontroversielle 6-binds værk, ’Min kamp’, udkom på dansk i 2010. I romanerne går han virkelighedsnært til værks og skriver bl.a. om sin kones psykiske sygdom, hvilket affødte stor debat om det privates indtog i fiktionen og hvor grænserne bør gå.
En dansk pendant i den autofiktive genre er Leonora Christina Skovs ’Den der lever stille’ (2018), en overraskende og omtalt bestseller om forfatterens vanskelige forhold til moren.
Personligt oplevet sorg har især i sidste halvdel af årtiet i særligt Norden været et stort undertema indenfor autofiktion, bl.a. repræsenteret ved den hjerteskærende roman ’Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage’ (2017) af Naja Marie Aidt, og svenske Carolina Setterwalds ’Lad os håbe på det bedste’ (2018).
En digital verden
Det digitale har for alvor gjort sit indtog i bøgernes verden i 10’erne. Bibliotekernes tilbud af e-bøger og net-lydbøger, eReolen.dk, blev lanceret i starten af årtiet. Anvendelsen er steget støt lige siden, og ikke mindst streaming af lydbøger på mobilen har været et gedigent hit. Der er i dag ca. en halv million unikke brugere af eReolen.
Litteraturen er også på andre måder kommet online. Instagram, der blev lanceret i 2010 og på mange måder har været med til at definere årtiet kulturelt, er også blevet et forum hvor bogelskere deler ud af deres anbefalinger (#bookstagram), og hvor forfattere kan formidle deres bøger og kommunikere med læserne. Det samme er tilfældet med Facebook, hvor f.eks. forfatteren Sara Blædel har ca. 50.000 følgere, hun interagerer med.
Interessen for litteraturen, uagtet formatet, lever heldigvis stadig i bedste velgående. Og mon ikke det fortsætter ind i 2020’erne, som forhåbentlig bringer en masse fantastisk ny litteratur i form af bøger vi kan spejle os i, søge tilflugt i, og som beriger og berører os.