Årets bedste film fra Filmstriben

29.12.23
Endnu et år er gået på Filmstriben. Tobias, Michael og Trine fra hele Gladsaxes Bibliografen har fundet seks helt særlige film fra de digitale gemmer. Der er alt fra et tårefremkaldende far-datter-drama og canadisk body horror til nogle måske lidt oversete danske perler og en fin dokumentarfilm.

Aftersun

Formfuldendt debutfilm af skotske Charlotte Wells. En teenagepige tager i 1990erne på ferie i Tyrkiet med sin unge far. Vi bliver langsomt klar over, at vi er vidne til hendes minder om turen, og måske foregik der noget, hun ikke forstod dengang?

Slutscenen er blandt de mest rørende i mange år, og David Bowie og Queens ’Under Pressure’ bliver aldrig den samme sang igen.

 

Blind Willow, Sleeping Woman

Animationsfilm for voksne baseret på noveller af selveste Haruki Murakami. En række stille eksistenser i Tokyo lever deres liv med den ene fod i den grå suppedas, vi kalder virkeligheden, og den anden fod i drømme og det fantastiske.

Hvis du elsker Murakamis bøger, er denne film helt perfekt.

 

Crimes of the future

I en nær fremtid er den menneskelige krop i rivende udvikling, og der dukker nye, bizarre organer op hver dag.

Viggo Mortensen brillerer i en herligt bizar rolle som kunstneren, der laver performance art ud af at fjerne disse organer fra sin krop. Hvis det lyder vildt og sært, så er det fordi, at det er det. Horrormesteren David Cronenberg blander atter body horror og kunstfilm, og resultatet er til dem, der kan tage det.

Idioten

Der er intet prangende over dette portræt af "Idioten" Tobias fra udkanten af Danmark og samfundet. Tobias har ikke noget arbejde eller uddannelse, men har besluttet, at han vil være skuespiller.

Kæresten Cille er gravid med deres barn, men bakker Tobias op i hans drømme. I modsætning til omverdenen og kommunen. ‘Idioten’ er en rigtigt fint og nuanceret socialrealistisk film. Den er sørgelig, men det bliver ikke ubærligt, og Cille og Tobias er i bund og grund sympatiske hovedpersoner, man gerne vil det godt.

Vanskabte land

I slutningen af 1800tallet tager den unge præst Lucas til Island for at bygge en kirke. Det bliver en lang og sej rejse på tværs af den ubarmhjertige natur. En rejse, der bliver en prøvelse for Lucas’ tro og moral. Det er en stærk og stemningsfuld film, der i høj grad inddrager det islandske landskab som en karakter i filmen.

Der er nogle stærke skuespilpræstationer og et meget markant og stilsikkert filmisk udtryk på den visuelle side. Et udtryk der i høj grad bakker fortællingen op.

Et hus af splinter

I filmen møder vi forskellige børn, som har det svært på hjemmefronten og placeres på et midlertidigt børnehjem i Ukraine for at afvente deres skæbne. Det kan godt være, at filmen er hjerteskærende og barsk, men den er også fuld af liv, hjertevarme og håb – og alt sammen opleves fra børnehøjde.

Filmen blev vist i Bibliografens dokumentarklub, som jævnligt viser nogle af verdens bedste dokumentarfilm på det store lærred. Ofte krydret med besøg af f.eks. instruktøren.