AFLYST: Musikpriskoncerten 2020

20.08.20
OBS! Musikpriskoncerten er desværre aflyst!

Violinist og vinder af Musikprisen 2020, Anna Agafia Egholm

Som optakt til prisoverrækkelsen vil styger-, blæser- og slagtøjselever fra Gladsaxe Musik- og Billedskole i tæt samspil med 
symfoniorkesteret Copenhagen Phil fremføre 'Akademisk Festouverture' af Johannes Brahms.

Gladsaxe Musikpriskoncert

Hvert år uddeler Gladsaxe Kommune en pris til en ung, udøvende musiker som har manifesteret et betydeligt talent.
Prisen består af et rejselegat på 50.000 kroner og en koncert som solist med Copenhagen Phil.

Musikpriskoncerten er grundlagt i 1966.

Bedømmelsesudvalget

Prismodtageren vælges af bedømmelsesudvalget for Gladsaxe Musikpris. Udvalget består af syv medlemmer:

  • Operachefen på Det Kgl. Teater
  • Rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
  • Chefen for P2-Musik
  • Programchefen for Copenhagen Phil
  • Tre medlemmer fra Gladsaxe Byråd
  • Prismodtageren spiller musikpriskoncert sammen med Copenhagen Phil.

Ændrede forhold til Musikpriskoncerten 2020

Vi passer på dig, og sammen passer vi på hinanden; derfor vil du opleve en række ændrede forhold til dette års Musikpriskoncert.

Du må først ankomme til Grønnemose Skole fra klokken 15.30. Husk at holde god afstand i køen.

Når du er kommet igennem indgangen, skal du gå direkte til den anviste garderobe og hænge dit overtøj. 

Fra garderoben skal du gå ind i festsalen og finde din plads.

Du skal påregne ventetid, da alle skal lukkes ind i hold, så vi kan opretholde god afstand mellem alle Musikpriskoncertens gæster.

Der vil ikke være pause, og det vil ikke være muligt at købe drikkevarer, ligesom der ikke vil være mad efter koncerten.