Bibliotekerne åbner i den selvbetjente åbningstid

20.05.21
Fredag den 21. maj åbner Bibliotekerne i Gladsaxe igen i den selvbetjente åbningstid.

Nu kan du igen hente og aflevere bøger, læse dagens avis eller bruge bibliotekets computere, når det passer ind i din hverdag. 

Det betyder, at du kan lukke dig ind på dit bibliotek ved at scanne dit sundhedskort i kortholderen ved døren og indtaste din pinkode. På hovedbiblioteket er dørene åbne, og du skal derfor ikke bruge kort og kode. 

Se åbningstiderne for bibliotekerne her. Bemærk at der pt. kun er åbent i dagtimerne.

 Coronapas + ID gælder også i den selvbetjente åbningstid. 

For at benytte bibliotekerne skal alle personer fra 15 år medbringe gyldigt Coronapas digitalt eller på print samt legitimation - også i den selvbetjente åbningstid. Desuden skal alle personer fra 12 år bruge mundbind.  

Fra 21. maj skal du ikke længere vise Coronapas ved indgangene til bibliotekerne, men du kan blive bedt om at vise dit Coronapas under dit besøg, da vi udfører en daglig stikprøvekontrol af alle tilstedeværende personer fra 15 år. Du skal fortsat vise Coronapas og ID, når du besøger biografen i Bibliografen.    

Derudover gælder de generelle retningslinjer også på bibliotekerne: Hold afstand og bliv hjemme, hvis du har symptomer.