Bliv biblioteksven for børn

10.08.21
BIBLIOTEK+ søger ildsjæle

Elsker du gode historier, og har du lyst til at dele din læselyst med børn, så har vi brug for dig som biblioteksven på BIBLIOTEK+           

Som biblioteksven skal du åbne den forunderlige verden af historier for børn, der ikke er vant til at få læst højt. Du skal have lyst til sammen med børnene at undre dig over indhold, sætte ord på det, I har læst og slippe fantasien løs.

Sagt med andre ord: Du skal være med til at udvide børnenes kulturelle og sociale kapital. Du skal være med til at skabe en forståelse af, at der er noget at hente i bøgernes verden, og at det er værdifuldt at lære at læse. BIBLIOTEK+ skaber de hyggelige rammer og finder bjerge af spændende bøger frem til jer. Børnene kommer på besøg på biblioteket fra Grønnemose SFO.

Tilbuddet er frivilligt for børnene at deltage i. Vi har haft biblioteksvenner i snart fire år, og du bliver en del af et team på fire frivillige.

Fakta

Biblioteksvennerne mødes mandag kl. 14-15.30 på BIBLIOTEK+. I efteråret 2021 mødes biblioteksvennerne 10 gange med start mandag d. 20september (Vi holder ferie i uge 42)
Alle frivillige mødes mandag den 6. september kl. 15-16 på BIBLIOTEK+
Du skal give tilladelse til, at vi rekvirerer en børneattest.
Den skal være ren.
Har du nogle spørgsmål, så kontakt:
Lone Vestrup Astradsson tlf. 3957 6457, mail: lonast@gladsaxe.dk eller
Tanja Clausen tlf. 3957 6452, mail tancla@gladsaxe.dk