Pianisten Cæcilie Tagmose med model af Jørn Utzons flygel
Pianisten Cæcilie Tagmose med model af Jørn Utzons flygel

Bliv medlem af Musikforeningen Utzon

13.02.20
Kan man lide klassisk musik er det oplagt at holde øje med koncerterne i Musikforeningen Utzon, der holder til i Bagsværd Kirke.

De seneste år har Hellerup Kammermusikforening  haft så stor succes, at medlemskab nu kun kan opnås via venteliste. Det er dejligt, at det går godt for den klassiske musik, og Gladsaxeborgere med hang til klassisk musik kan derfor glæde sig over, at der nu igen er en klassisk musikforening i Gladsaxe.
Bagsværd Kirke, hvor Musikforeningen Utzon har til huse, er tegnet af Jørn Utzon, som alle uden for lokalområdet kender primært  p.gr.a. arkitektens hovedværk Sydney Operaen .   Jørn Utzon designede  også flyglet i Bagsværd Kirke  

Musikforeningen Utzon startede i september 2019 og har afholdt en del koncerter. Man kan vælge at blive medlem/købe partoutkort og dermed støtte foreningen fremadrettet og opnå reduktion på entréen til koncerterne,  eller betale den rimelige entré på 150 kr pr koncert.

Frem til sommeren er der programsat følgende:

Duo Damgaard-Gryesten spiller Beethoven sonater den 15. februar
Gustav Piekut , der netop har modtaget P2 Talentprisen, spiller Beethovens Diabelli variationer m.m. den 17. marts
Maria Steinaa og Cæcilie Tagmose spiller værker for fløjte og klaver af bl. Prokof’ev den 28. april
Kottos ensemblet spiller musik af Nielsen, Rimskij-Korsakov, Vaughan Williams m.fl 26. maj

I efteråret er der yderligere planlagt 4 koncerter (Cæcilie Tagmose, blæserensemblet Opus Zoo, en koncert for børn med Cæcilie Tagmose/Mads Hebsgaard Andersen og i november Trio Vitruvi  .  Koncerterne foregår normalt på tirsdage fra kl. 19.30. Læs mere på Musikforeningen Utzons hjemmeside

Lån musikken fra koncerterne på CD før eller efter koncerterne i Gladsaxe Bibliotekerne søg den på bibliotekets hjemmeside  eller på bibliotek.dkder indeholder alle danske bibliotekers samlinger. Du kan også vælge at slå vejen forbi Gladsaxe Bibliotekerne og få hjælp hos en bibliotekar.