Bogtips i november - nye romaner

06.11.19
Efteråret er højsæson for bogudgivelser – se et lille udvalg af de nyeste titler.

For dig der elskede ’Den der lever stille’ af Leonora Christina Skov:

Malene Lei Raben: Fruen
Selvbiografisk roman om Malenes konfliktfyldte forhold til moren. Hun er uddannet jurist og dette er hendes debutroman.

For dig der er til underholdende og velskrevne danske krimier: 

Gretelise Holm: Dødfunden
Da 62-årige Ellinor findes død, rejser det en masse spørgsmål og sære ting afsløres.
Politiken skrev: ”Efter en mindre pause er Gretelise Holm i stærk form tilbage i krimigenren, hvor hun med bravur og komik hudfletter borgerskabet”.

For dig der kan li’ historiske romaner med et personligt islæt:

Christian Mørk: Amerikaneren
Baseret på forfatterens egen farfar, Max, som i 1930’erne forlod kone og barn og rejste til New York.
Jyllands-Posten skrev: ”en helt igennem fængslende indvandrerfortælling hensat fortrinsvis til skyggesiderne af en turbulent periode i amerikansk historie”.

For dig der lo højt, da du læste eller så ’En mand der hedder Ove’:

Fredrik Backman: Folk med angst
Et bankrøveri og et gidseldrama er blandt ingredienserne i denne humoristiske roman fra den svenske bestseller-forfatter, som formår at forene det tragiske med det komiske, og ende op med noget alment-menneskeligt.

Materialer