Dataliv - dit liv i data.

28.10.20
Hverdagen er fyldt med data der giver mening for vores hverdag. Vi sætter spot på data, der beriger jeres hverdag.

Data der giver mening

Gladsaxe Bibliotekerne sætter fokus på de data, der giver mening. De nære og nyttige data, der arbejder i borgernes tjeneste og gøre livet lettere, smartere og nemmere. Det foregår i løbet af en række temadage i november måned fyldt med debat, udstillinger og lyrik.

Data der giver mening for borgerne i Gladsaxe 

Oskar W.T. Mule fra By- og Miljøafdelingen i Gladsaxe Kommune giver tirsdag den 3. november et eksklusivt indblik i, hvordan kommunen arbejder med data for at gøre livet smartere for borgerne. En lærerig aften med mulighed for at dykke helt ned i kommunens interaktive webkort og dine muligheder.

Hvem bruger dine sundhedsdata?

Hvis du er nysgerrig på, hvad der sker med dine data fra de forskellige sundhedsapps, så er det tech-journalist Henrik Føhns, forsker Stine Lomborg og innovationsdirektør Henning Langberg, der kan fortælle om, hvor dine data ender henne, og hvem der kan bruge dem og hvordan. Det foregår til en særlig debataften torsdag den 12. november.

Lyrik og data

En mere litterær tilgang til emnet er, hvad digter Lone Hørslev leverer, når hun mandag den 2. november læser op fra sin digtsamling ”Dagene er data. ” Digtene kredser og hverdagen og kærligheden, men også en samfundsudvikling, hvor alt kvantificeres og registreres. 

Data til de unge i Gladsaxe

I hele temaperioden er det muligt at opleve den interaktive udstilling ”Smartere hverdag for børn og unge med data”, der som titlen antyder netop sætter fokus på den måde Gladsaxe bruger data på for at gøre livet bedre for kommunens yngre borgere. En særlig udstilling om det sociale medie TIK TOK belyser både de positive og sjove ting ved tjenesten og gør opmærksom på de ting, man som ung bruger skal holde øje med. Udstillingen løber fra mandag 2. november til og med mandag 16. november.