De mest udlånte voksenbøger 2023

14.12.23
Se hvilke e-bøger, som blev lånt flest gange i løbet af året

Gladsaxes mange læsere har været flittige til at låne bøger med hjem fra bibliotekerne i 2023 – særligt de skønlitterære. På førstepladsen over de fysiske bøger, der er udlånt flest gange, finder man den særdeles populære debutroman ’Annas sang’ af Benjamin Koppel, som blev lånt hele 456 gange og også var blandt de mest udlånte bøger i 2022.

Vi kan samtidig konstatere, at I er vilde med at læse krimier. De tre krimiromaner ’Elins død’ af Sara Blædel, ’Det brændende blad’ af Katrine Engberg og ’Skyggeriget’ af Kim Faber og Janni Pedersen er blandt de mest udlånte bøger i løbet af året.

Top 10 voksenbøger

Annas sang: roman                  

Elins død: krimi                         

Det brændende blad               

11%                   

Skyggeriget: krimi                     

Kriger uden maske: roman    

Birgithe med th: roman          

Atlas: historien om Pa Salt     

Vand til blomster                      

Meter i sekundet: roman

De mest udlånte e- og lydbøger

Når Gladsaxes lånere har lyttet til lydbøger og læst ebøger har der flest gange været tale om ’Annas sang’ af Benjamin Koppel, som med 314 udlån også topper listen over årets mest udlånte digitale bøger.

Men ellers tegner der sig et mere blandet billede af, hvad I låner digitalt sammenlignet med de fysiske udlån. På andenpladsen finder vi Glen Bechs litterære manifest ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’ med 212 udlån, men listen rummer bl.a. også to selvhjælpsbøger og en digtsamling.

Top 10

Annas sang     

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet

Hvis der skulle komme et menneske forbi    

Dit selvhelbredende sind       

Mount København                   

Vølvens vej - Snehild                

Meter i sekundet                      

Kunsten at være fucking ligeglad                    

Den tavse enke                         

Vand til blomster