Klarinet, der ligger på et opslået nodehæfte
Klarinet, der ligger på et opslået nodehæfte

Der er noget særligt ved klarinetter

05.09.19
Klarinetter er cool - både i klassisk, klezmer og balkanmusik

Af: Lisbeth Ringsholt, Helsingør Kommunes Biblioteker
 

Hvad er der med de klarinetter?

Jeg har altid haft et varmt forhold til klarinetter. Måske startede det i gymnasiet, hvor jeg var lun på en fyr, der spillede klarinet (han fik de herligste røde kinder, når han pustede!), måske er det bare opstået hen ad vejen, fordi der er så ufattelig meget smuk musik for netop klarinet, og fordi man træffer instrumentet i alle mulige sammenhænge. Folkemusik, især klezmer- og balkanmusik, klassisk eller jazz – alle steder får instrumentet lov til at udfolde sig. Klangen kan være ualmindelig forskellig fra genre til genre, den kan være smygende og romantisk, den kan være vild og skinger, eller den kan være rytmisk og charmerende. Lad mig give et par eksempler:

Klassiske klarinetter

Min klassiske yndlingsplade – som kommer med i bunken til den øde ø – er en engelsk indspilning af Mozarts klarinetkoncert sammen med klarinetkvintetten. Både koncert og kvintet er smukke og blide, med momenter af voldsom intensitet, men i lige denne indspilning, med Thea King på klarinet, er det ganske uovertruffent!

Carl Nielsen har en noget anderledes indgang til instrumentet. Klarinetten i hans klarinetkoncert er til tider ganske hysterisk, men osse underfundig og drillende. Svenskeren Bernhard Crusell er ikke særlig kendt, faktisk er det kun netop hans klarinetkoncerter, der har gjort at han overhovedet stadig huskes. Han er tidsmæssig ikke langt fra Mozart, og hans koncerter er da også i stil meget lig Mozarts: munter, legende og lyrisk. Crusell har endvidere komponeret et par klarinetkvartetter, de har også en mozart’sk klang men mangler lidt tyngde og fylde (hvis det drejede sig om en rødvin havde de manglet ”krop”).

Fra det 20. århundrede finder vi en klarinetkoncert fra den engelske komponist Gerald Finzi, der ligesom Crusell ikke er at finde blandt de største og mest anerkendte navne. Hans klarinetkoncert er umiskendelig engelsk i tonen – dette uforklarlige pastorale islæt som giver èn reminiscenser af grønne bakkede landskaber og smukke stenhuse. 

Klarinetter på Balkan og deromkring

Bevæger man sig ind på folkemusikområdet er det ganske andre toner, der kommer ud af klarinetten. Vi møder den både inden for den danske og den svenske spillemandsmusik, men hyppigst støder man på den inden for balkan-musikken, hvor tonen ofte forekommer mig at være mere agressiv, mere skinger – og i hvert fald skal man være lidt i humør til det. Nikola Jankov er et af de helt store navne i Bulgarien, mens vi herhjemme havde fænomenet Peter Bastian, som boltrede sig på sin klarinet i alskens sammenhænge. Mest kendt er han nok sammen med gruppen Bazaar (han havde dog også den klassiske opdragelsen i orden ved at være medlem af Den Danske Blæserkvintet).

Drager vi lidt længere mod øst, træffer vi også klarinetten i den arabiske folkemusik, bl.a. har gruppen Oriental Mood klarinetten helt i front på deres musik, som er noget af et konglomerat af mellemøstlige, indiske og tildels også vestlige traditioner. 

Klezmer-klarinetter

Til sidst vil jeg lige slå et slag for klezmer-musikken. Egentlig er det en forkert betegnelse, idet ”klezmer”betyder musiker – en østeuropæisk jødisk musiker, som hovedsaglig spiller ud fra erindring og ”på øret”, altså uden noder. Men det er kommet til at stå for den særlige traditionelle jødiske musik, som især udfolder sig så levende til jødiske bryllupsfester. Det traditionelle jødiske bryllup var en sammenblanding af alle mulige ritualer fra forskellige dele af landbefolkningen med et tydeligt islæt fra de jødiske traditioner, og musikken skulle ledsage både den højtidelige bryllupsceremoni og den muntre del med dans og optræden bagefter.

Det var primært violinen, som var det dominerende instrument i den oprindelige klezmermusik, først da jøderne i stor stil rejste til USA omkring år 1900 fik klarinetten den fremtrædende rolle, den har i dag, muligvis fordi de første pladeindspilninger havde svært ved at gengive den bløde violinlyd.Klezmer-musikken er blevet holdt i live gennem flere århundreder og over flere verdensdele, på trods af holocaust og pogromer, og i dag lever traditionen i bedste velgående, primært i USA.

Oprindeligt skrevet af Bibzoom.