En oplevelse under træet

28.11.23
Forårets program er netop offenliggjort på gladbib.dk. Glæd en du holder af ved at give en spændende oplevelse på biblioteket i julegave.

Her giver vi tre bud på oplevelsesgaver fra biblioteket.

En festlig aften med melodigrandprix

Musikforsker Henrik Smith-Sivertsen dykker ned i Dansk Melodi Grandprix’ historie med spændende nedslag i den farverige musikfest. Husorkestret spiller op til fællessang med de største grandprix-hits. En julegave til en festlig aften med anekdoter, sing-along og rigtig god stemning. 

Billetter kan købes her: Med rejehop gennem Dansk Melodi Grand Prix

Thomas Bo Larsen – Fri mand

Med udgangspunkt i selvbiografien ’Fri mand’ fortæller skuespiller Thomas Bo Larsen om sit livs op og nedture.
Hør om opvæksten i Gladsaxe, den succesfulde skuespilkarriere, 35 års misbrug og vejen ud af afhængighed.

Arrangemnetet foregå i Bibliografens bløde biografsæder: billetter kan køber her: Thomas Bo Larsen – Fri mand 

Den virkelige verden - LSD-eksperimenterne i psykiatrien

Oplev forfatter Malene Ravn, som er aktuel med romanen “Den virkelige verden” – og med TV 2-dramadokumentaren ”Det sindssyge eksperiment” – om LSD-forsøgene i kælderen under Frederiksberg Hospital i 1960’erne.
Foredraget er en levende fortælling om Malene Ravns personlige forbindelse til emnet, og om den unikke indgang til fortællingen hun fik, da familien til en kvindelig LSD-læge gav hende adgang til et hidtil hemmeligholdt privat arkiv, fuld af ny viden om LSD-behandlingerne. Arrangementet foregår i  samtale  med læge Mathias Ebbesen Jensen, som forsker i psykedelisk terapi i Psykiatrisk Center på Rigshospitalet.

Billetter kan købes her: Den virkelige verden - LSD-eksperimenterne i psykiatrien

Håber der noget du kan lide. Ellers kan du finde mange flere arrangementer på gladbib.dk.

Glædelig jul fra alle os på Gladsaxe Bibliotekerne