Fra 1. april holder Gladsaxe Hovedbibliotek åbent lørdag og søndag hele året rundt.

14.03.23
Glade børn i gang ved kreabordene, småbørnsfamilien på jagt efter godnathistorier og et voksenbibliotek med lånere på jagt efter deres næste læseoplevelse.

Et besøg på Gladsaxe Hovedbibliotek en tilfældig lørdag viser tydeligt, at det er en af de mest populære tidspunkter at bruge biblioteket på. Derfor skruer Gladsaxe Bibliotekerne nu op for åbningstiden i weekenden.

Når de nye åbningstider træder i kraft, kan Gladsaxes borgere hente reserveringer, læse avisen eller komme ind og låne de bøger, som de har leget med på litteraturlegepladsen fra kl. 9-16 både lørdag og søndag. 

Samtidig vil der blive skruet op for aktiviteterne på biblioteket og i bibliotekshaven. Du kan følge med I alle aktiviteterne her på siden under ”Det sker”

Vi fejrer de åbningstider med en fest d. 2. april. Du kan læse om åbningsfesten her.

Nye åbningstider på Hovedbiblioteket pr. 1. april:

Mandag - fredag: 8-19 (med betjening kl. 10-18)
Lørdag og søndag: kl. 9-16 (med betjening kl. 9-15)