#gladlæseri konkurrence

22.06.21
Tag eller tegn dit sommerlæsested

Vis andre dit allerbedste sommerlæsested og deltag i Gladsaxe Bibliotekernes konkurrence for børn og børnefamilier med præmier på højkant i alle filialer.  

Sommerferietid er læsetid, og hele sommeren kan børn eller børnefamilier deltage i konkurrencen om fede præmier. For at være med skal I dele billeder af jeres favorit læsested - hvad enten det er baghaven, biblioteket eller Bornholm.  

I kan både deltage ved at dele et billede af jeres favorit læsested på Instagram eller ved at tegne jeres favorit læsested og aflevere tegningen på jeres lokale bibliotek.

Konkurrencen løber hele sommerferien fra lørdag den 26. juni til lørdag den 7. august 2021.  

Alle billeder og tegninger bliver videredelt på Gladsaxe Bibliotekernes Instagram i løbet af sommeren.  

Sådan deltager I på Instagram:  

På Instagram deltager I i konkurrencen ved at ’tagge’ billedet af jeres læsested med hashtagget #gladlæseri. Husk også at tagge jeres lokale filial for at deltage i lodtrækningen om filialens præmier. Vær opmærksom på at din instagramprofil skal være åben, for at vi kan se dit hashtag. 

#gladsaxehovedbibliotek for Hovedbiblioteket  

#mørkhøjbibliotek for Mørkhøj Bibliotek  

#bibliografen for Bibliografen  

#værebrobibliotek for Værebro Bibliotek  

#bibliotekplus for BIBLIOTEK+  

Sådan deltager I med en tegning:  

I kan også deltage i konkurrencen ved at tegne en tegning af jeres sommerlæsested. Kom ned og aflever tegningen på jeres lokale filial – husk at skrive navn samt kontaktinformation på bagsiden af tegningen, så vi kan give besked, hvis I er blandt de heldige vindere. 

I er velkomne til at lave tegningen på jeres lokale bibliotek, da vi åbner coronasikrede tegneværksteder i alle børnebiblioteker.  

Præmier:  

Hver filial har følgende præmier på højkant, så der er rigtig gode vinderchancer, når vi trækker lod i uge 32: 

  • Gavekort på to biografbilletter med slik og sodavand til Bibliografen  
  • Gavekort til Bog & idé 
  • Bogpræmier