Gladsaxedagen på Hovedbiblioteket

22.08.23
Der er masser af aktiviteter for børn og voksne på Gladsaxe Hovedbibliotek og i Bibliotekshaven til Gladsaxedagen 26. august fra kl. 13-17.

Kreativ i Bibliotekshaven 

I Bibliotekshaven kan du være kreativ sammen med Remidacenter Gladsaxe, som bruger genbrugsmaterialer til at bygge forskellige fantasifugle med udgangspunkt i svalerne på Gladsaxes våbenskjold. Fuglene, som bliver bygget på Gladsaxedagen, bliver efterfølgende brugt til en fælles udstilling. 

I Bibliotekshaven finder du også Coding Pirates, som viser deres flotte robotter frem og fortæller om, hvordan det er at gå til kodning. Børn kan også bygge deres drømme-bibliotek i bibliotekshaven, som efterfølgende vil blive udstillet.   

Bogkup og modeltog på biblioteket  

Du kan gøre et bogkup, når der er bogsalg i forhallen, hvor vi sælger ud af vores kasserede materialer. Derudover bliver bibliotekets forhal denne dag fyldt med tog og skinner, når modeljernbane-entusiaster fra Foreningen Toget viser deres flotte modeltog frem.  

 Musik og fællessang 

Ingen Gladsaxedag uden musik og sang. På Bibliotekshavescenen er der følgende program: 

  • kl. 14.30 giver GMB lærerband en forrygende koncert  
  • kl. 14 er der børnefællessang, hvor vi synger en god blanding af børnesange. Astrid Kaptain fra Buddinge Kirke leder fællessangen. 
  • kl. 15.30 kommer Gladsaxegarden forbi i deres flotte uniformer og spiller for os  
  • Kl. 16 er der fællessang for alle ledet af Astrid Kaptain fra Buddinge kirke. 

Læs mere om Gladsaxedagen 2023 og det fulde program på gladsaxe.dk/gladsaxedagen