Billeder fra dokumentarfilm på gladsaxe dox

GLADSAXE:DOX 2024: Dokumentarfestival i Bibliografen

Verdens bedste dokumentarfilm – lige her i Gladsaxe.

Bibliografen og CPH:DOX har skræddersyet et program til festivalen; GLADSAXE:DOX.

Festivalen finder sted 13. til 22. marts og kan byde på 4 spændende film. Film, der inviterer os ud i verdens hjørner og helt ind i virkelige menneskers liv.

Program:

Onsdag 13. marts kl. 17.30: En Vild Familie – Med besøg af forfatter og foredragsholder Andrea Hejlskov

Bibliografen får besøg af forfatter og foredragsholder Andrea Hejlskov, som beretter om sine egne oplevelser med at trække stikket og flytte familien ud i naturen, samt Grønne Nabofællesskaber, der er en organisation med fokus på at inspirere til grønne og bæredygtige løsninger og aktiviteter lokalt i Gladsaxe.

KØB BILLET PÅ BIBLIOGRAFENS HJEMMESIDE.

Søndag 17. marts kl. 17.30: No Other Land – Med besøg af mellemøstekspert Lars Erslev Andersen

Stærk og højaktuel film om et usædvanligt venskab mellem en palæstinensisk aktivist og en israelsk journalist. GLADSAXE:DOX får i aftenens anledning besøg af mellemøstekspert Lars Erslev Andersen til en talk om den højspændte konflikt i Gazastriben.

BEMÆRK: Filmen vises på engelsk uden danske undertekster.

KØB BILLET PÅ BIBLIOGRAFENS HJEMMESIDE.

Mandag 18. marts kl 17.30: Livet og andre problemer - Med besøg af instruktør Max Kestner.

Om meningen med livet, døden og alt det andet. Med besøg af instruktør Max Kestner til en snak om hans eksistentielle spørgsmål og filosofiske verdensomrejse.

KØB BILLET PÅ BIBLIOGRAFENS HJEMMESIDE.

Fredag 22. marts kl 20.00: Bottle Conditioned - Med ølsmagning fra Neighborhood Brewing Company

’Bottle Conditioned’ om den specielle belgiske lambic-øl. Det lokale mikrobryggeri Neighborhood Brewing Company byder på lækre smagsprøver.

KØB BILLET PÅ BIBLIOGRAFENS HJEMMESIDE.

 

Læs mere om filmene på Bibliografens hjemmeside, hvor du også kan købe billetter til filmene.