Hav biblioteket med på mobilen!

20.02.23
Husk, at du kan bruge Biblioteket app’en, som er hele dit bibliotek samlet i en app. Her kan du søge, reservere, blive inspireret og app’en hjælper dig også med at huske, hvornår du skal aflevere dine materialer. Hele dit bibliotek i én app.

Hvad kan du med app'en?

Med Biblioteket app’en har du altid dit bibliotek lige ved hånden. Søg, reserver, bliv inspireret, login og se din lånerstatus. Hvis du endnu ikke er oprettet som bruger af biblioteket, så kan du også klare det på Biblioteket app’en. Under "Min side" kan du nemt se, hvilke bøger, du har lånt, forny dem, se din lånehistorik og lave en huskeliste til alt det, du gerne vil låne. 

Glemte du at aflevere?

No problem ! Biblioteket app’en sørger for, at minde dig om det, når dit materiale snart skal afleveres. Med beskeder fra Biblioteket app’en bliver du hele tiden holdt opdateret om at et materiale snart skal afleveres, og du får også besked, når et reserveret materiale ligger klar til afhentning på biblioteket. Så bliver det ikke nemmere :)

Søg på tværs af alt

Med Biblioteket app’en kan du søge på tværs af fysiske og digitale materialer, så finder du ikke bogen i fysisk form, kan det være, at du kan få den som e-bog eller lydbog. Med ét klik hopper du over i eReolen app’en - så bliver det ikke nemmere.

Hent den i app store eller i Google play

Når du henter app’en i app store eller google play skal du vælge din kommune, og så er du i gang. Login er det samme som du bruger via vores website - dvs. cpr. nummer og pinkode.

Prøv den! God fornøjelse.