Hent et oplevelseskort og tag på opdagelse i Gladsaxe

18.07.23
Nu er der kommet et trykt kort over Gladsaxe, som viser et udpluk af byens mange muligheder. Hent oplevelseskortet på dit lokale bibliotek i dag og tag på opdagelse.

Der er så mange skønne steder i Gladsaxe Kommune. Med det nye ”Oplevelseskort – til fods og på cykel i Gladsaxe” får du et overblik over Gladsaxes mange muligheder for oplevelser og oplagte ruter at gå eller cykle. Målet er at inspirere endnu flere borgere til at udforske Gladsaxe og opdage de unikke miljøer, grønne områder og arkitektur, som kommunen har at byde på.

Oplevelseskortet er et trykt kort over Gladsaxe med indtegnede hjertestier, supercykelstier, smutveje og selvfølgelig Svalruten. Derudover fremhæver kortet en masse af Gladsaxes særlige steder inden for natur, arkitektur, kunst, underholdning, idræt og leg.

På den måde forbinder oplevelseskortet Gladsaxe Kommunes arkitektur- og sundhedspolitik. Med kortet i hånden kan du finde nye ruter og blive inspireret til at bruge byrummene endnu mere aktivt, end du måske gør i forvejen.

Så hent oplevelseskortet på dit lokale bibliotek i dag, bevæg dig ud i byen og oplev Gladsaxe – til fods eller på cykel.