Sort hvid foto af komponisten Gustav Mahler
Sort hvid foto af komponisten Gustav Mahler

Hvem var Gustav Mahler?

30.11.19
Mahlers musik har jubel, smerte, lyrik, drama, nostalgi - alt sammen i bredformat

Gustav Mahlers Symfoni nr 4, G-dur har vi netop haft fokus på i Gladsaxe Bibliotekernes Klassiske Lytteklubber.  Læs Jens Laigaards gode introduktion til Mahler nedenfor.

Af: Jens Laigaard
 

Har man set Cronenbergs film A dangerous method, vil man have en god fornemmelse af den tid og det miljø, Gustav Mahler levede i. Wien var det sted, Mahler følte sig hjemme. Selv om han var født i en landsby i Bøhmen (det nuværende Tjekkiet), selv om hans karriere førte ham rundt til Europas hovedstæder og til sidst New York, og selv om hans ti år som direktør for Hofoperaen i Wien var en uafbrudt kamp mod vrangvillige musikere og en ondskabsfuld presse - så var det i Wien, han modnedes og skabte sine største værker. Her giftede han sig og fik børn. Og da han dødssyg og nedbrudt rejste fra USA i foråret 1911, måtte han nødvendigvis tilbage til Wien, hvor han døde på et sanatorium kun en uge efter ankomsten.

Det var i Wien, tingene foregik. Den smukke og statelige by var Europas kulturcentrum. Her levede ånden fra Haydn, Mozart og Beethoven - og deres arvtagere Brahms og Bruckner boede her endnu op i 1890'erne. Stilen var senromantik og jugend, luften var tung af fin de siècle, byens hotteste maler hed Gustav Klimt og på divanen hos dr. Freud fik Wiens borgerfruer vendt vrangen ud på drømme og neuroser. En epoke var ved at rinde ud og noget nyt spirede frem - "det moderne". Gustav Mahler boede midt i denne kulturelle smeltedigel. Blandt hans bedste venner var den unge Arnold Schönberg, opfinderen af den hypermoderne, grimme tolvtonemusik, samt Schönbergs elever Alban Berg og Anton Webern.

Mahler blev aldrig selv modernist, men han var dog så sen en senromantiker, at musikhistorikere har kunnet finde tydelige ansatser til tolvtonemusik i hans sidste værker.

Hvem var Gustav Mahler? Spørger vi de skriftlige kilder, tegner sig en skikkelse, som ikke har meget at gøre med den livstrætte æstet, man kunne forestille sig - måske efter at have set Mahler/Aschenbach i filmen Døden i Venedig. Tvært imod var Mahler spændstig og sportstrænet, energisk som få, ubønhørlig i kravene til sig selv - og ikke mindst de orkestre, han dirigerede - i jagten på det perfekte udtryk. Dertil var han bidsk og en egoist, der forbød sin hustru at komponere, da der kun var plads til én kunstner i familien.

Hans musik viser et menneske med uhyre følelsesudsving. Bitter, lyrisk, nostalgisk, opgivende, dødsangst, jublende. Ligesom vi andre kan være, omend i overstørrelse.

Samtiden betragtede Mahler som en stor dirigent, men en ringe komponist. Man syntes, at hans symfonier lød som Beethovens niende pumpet op til det ulidelige - timelange forløb med kæmpestort orkester, kor og solister, hvor der var for mange satser i forkert rækkefølge, hvor stemningen af død og undergang var trykkende, men alligevel ikke til at tage helt alvorligt, hvor det heroisk storslåede vekslede med upassende spøg og skæmt, kobjælder og banale melodistumper. Kort sagt, et tvetydigt rodsammen, hvor man aldrig kunne vide sig sikker på, hvad der nu kom.

Lyder det ikke som den tid, vi lever i? Mahler sagde selvbevidst, at hans tid ville komme. Og det gjorde den – på den anden side af to verdenskrige. I den ny virkelighed, med usikkerhed, ironi og truslen om udslettelse som grundvilkår, var det pludselig lettere at begribe Mahlers musik. Den var blevet tidssvarende. Hvor folk tidligere havde hørt et syndigt rod, fandt man nu kompleksitet og dybde.

Efter 1960 kom pladeindspilninger og koncertopførelser som et bjergskred. Det brede, klassiske publikum tog ham til sig, og de intellektuelle musikteoretikere stod i kø for at analysere hans værker. Det underlige er, at interessen ikke klingede ud efter nogle årtier, men fortsatte med at vokse, så Mahlers musik nu fylder mere i mediebilledet end nogensinde før. Mahler ligger simpelt hen på linje med Vivaldi, Pavarotti, Netrebko & Co.

Der er skrevet en ton bøger og to ton artikler om, hvem Gustav Mahler var og hvad hans musik betyder.Det skal ikke gentages her. Læs selv – og ikke mindst, lyt! Svaret på det retoriske spørgsmål om, hvem Gustav Mahler var, skal her gøres ganske enkelt og kort. En østrigsk komponist, der omkring år 1900 skrev nogle sange med orkester, ni symfonier samt en halvfærdig tiende. Hans musik peger frem i tiden. Den er blevet et spejl for det moderne menneske.

Lån musik af Mahler fra dit nærmeste bibliotek

Hør evt også Tom Lehrers sang om Gustav Mahlers hustru Alma Mahler på Youtube.com - Gustav Mahler's Love life før ægteskabet med Alma finder du på Mahler Foundation Archivesom rummer mange andre informationer.

Dyk ned i Mahlers univers på San Francisco Symphony's site 

Oprindeligt skrevet af Bibzoom.