Litterære tendenser II

Litteraturen er ikke bange for at tage et standpunkt. Litteraturen (stadig og også) i dag har noget på hjerte og taler om de store ting; klima, miljø, køn, seksualitet, krænkelser og ansvarsfralæggelse.Der er mange emner, der for tiden kræver en anden type opmærksomhed end den tidligere har fået. Køn og seksualitet er i den grad nogle af de emner, der giver mening for os læsere at beskæftige os med. Litteraturen udforsker og udfordrer vores tanker omkring os selv og den verden, vi lever i og spejler dermed den tendens i tiden, hvor vi ikke længere godtager normativer forestillinger om både køn, krop og seksualitet.

Dermed ikke sagt det er nemt. I digtsamlingen "Kollektivt hukommelsestab" af sydafrikanske Koleka Putuma hører vi om, hvordan det er at være være sort, kvinde, queer og kristen. Digtsamlingen består af tre dele: 'Nedarvet hukommelse', 'Begravet hukommelse' og 'Posthukommelse'. Hvert afsnit er en undersøgelse af fortællingen om mennesket. Putuma skriver indlevende og moderne om det at være sort, kristen, lesbisk kvinde i en verden, der lider af et kollektivt hukommelsestab, og hvor historien synes at gentage sig gang på gang.

Ved ikke at godtage de forudbestemte holdninger der fortæller os, at piger kan én ting og drenge noget andet, er der kommet en helt ny mulighed for at udforske sin egen kønsidentitet. I "Ude af sig selv" af Sasha Marianna Salzmann hører vi om tvillingerne Ali og Anton, der, lige fra deres barndom i det postsovjetiske Moskva, altid har holdt sammen. Men pludselig forsvinder Anton sporløst. Ali rejser afsted for at lede efter sin bror, men hun ender i realiteten med at søge efter sin egen identitet. Og bogen stiller det store spørgsmål: Hvem fortæller dig, hvem du er? Din familie, din nationalitet eller er det noget inden i dig selv?

"Ude af sig selv" er en delvist biografisk fortælling og flere og flere har også haft modet til at fortælle deres helt egen historie. En af de allermest reserverede bøger på vores hylder har været Leonora Christina Skovs "Den der lever stille". Romanen er autofiktiv og fortæller i fiktionaliseret version forfatterens egen historie med at springe ud som homoseksualitet overfor en familie, der i udgangspunktet bestemt ikke havde lyst til at acceptere den del af deres datter. Især beskrives forholdet mellem mor og datter.

De store emner strækker sig over hele verden. "Vi er kortvarigt smukke her på jorden" af Ocean Vuong er en brevroman fra en søn til sin mor, som begynder med familiens historie i Vietnam og snor sig op igennem hans opvækst i USA og bliver en fortælling om klasseforskel, maskulinitet og transnationalitet i et moderne USA. Igen her er der en masse på spil i forhold til den "klassiske" forestilling om hvad en mand er, hvad han skal og bestemt også, hvad han ikke skal.

Kroppe har altid haft en plads i litteraturen. Det er dog en relativ ny ting, at den tykke krop finder en plads i skønlitteraturen og ikke kun beskrives som noget medicinsk eller refereres til i fagsproget. Tykhedens plads i populærkulturen er stadig noget, der skaber debat; hvorfor er den tykke altid den sjove, hvorfor findes der så få tykke hovedpersoner osv. I Anne-Sophie Lunding-Sørensens trebinds serie om den overvægtige Elvira kommer vi tæt på den tykke krop som en krop, der både spejler en spiseforstyrrelse, men som også føler omsorg, kærlighed og lidenskab. Elvira er en sand anti-heltinde, der kæmper med både sine egne og andres problemer med, hvad der synes at være, litteraturens største retfærdighedssans.

Elvira bliver katalysator for en fornemmelse af kroppen i verden - som noget, vi mærker og langt hen ad vejen er afhængig af i forhold til, hvordan vi er i verden. I Laura Ringos roman "Papirbryllup" er det kroppens sult og vores forhold til krop og mad, der kommer i fokus. Det nuanceres dog i virkeligheden også i begge udgivelser, hvordan sult og krop ikke udelukkende er noget fysisk, men langt hen ad vejen påvirkes af sindet og det psykologiske. Pil og Mia er veninder og roomies - og her bliver maden, kønnet og forholdet de to piger i mellem i høj grad en del af deres identitetsdannelse.

Køn og identitet hænger uløseligt sammen. Og det store spørgsmål: Hvem er jeg? Er (heldigvis) ofte et spørgsmål, der behandles i ungdomslitteraturen. Det er en tendens de seneste år, at børne- og ungdomslitteraturen virkelig tager fat i de store tematikker uden at være bange for at stille for store krav til sin læser. I "Hvis jeg var din pige" møder vi den unge Amanda, der er den nye pige i klassen. Ligesom alle andre vil hun gerne passe ind, få venner og måske blive kærester med klassens sødeste fyr. Men Amanda har en stor hemmelighed, der gør at hun ikke tør at stole på nogen. Hun er døbt Andrew og har kun været en pige i et år

De tendenser vi ser i dette felt idag står på mange måder på skuldrene af 90’ernes bølge af queer teori og det at kønnet opleves og opfattes som en social konstruktion. I langt højere grad end tidligere har vi en bevidsthed om vores køn og vores måder at være i verden på. Og kort fortalt kom der med queer-teorien et sprog for det at identificere sig udenfor de "pakkeløsninger" der følger med et biologisk køn. Man er ikke et køn - man gør et køn.

"Kønsballade: feminisme og subversionen af identitet" af Judith Butler udkom i 1990 og blev et banebrydende værk indenfor queer-teorien. Og det er netop Butlers erinde at gøre op med denne form for kønsmæssig kassetænkning og tanken om, at man gør sit køn mere end man er det, der er hendes genstandsfelt. Det er et spændende felt, og Judtih Butler er et godt sted at starte, hvis du har lyst til at dykke dybere ned i de mere videnskabelige tanker omkring queer-teorien.