Marts på bibliotekerne

02.03.22
Glæd jer til en måned fyldt med gode oplevelser

Børneteater

I marts måned er der fuld gang i børneteatersæsonen. I Bibliotek+ viser Andersens Kuffert Teater forestillingen ”Trolde”.

Det bliver også festligt når Peddersen og Findus skal på Rævejagt med Teater Knudsen og Nørby.

På Hovedbiblioteket er der bl.a. teater til de yngste, når Riddersalen viser stykket ”Dengang du var lille”. I kan se og bestille billetter til alle vores børneteaterstykker via dette link: Børneteater

Naturvidenskab for alle

Vi fortsætter med vores populære livestreamede foredrag fra Aarhus Universitet. I denne måned kan du både blive klogere på slangers ekstreme fordøjelsessystem og på flagermusenes jagt i mørket.

Alle de gode bøger

Vi får besøg af Kim Leine, der fortæller om sin seneste roman i Grønlandstriologien: ”Efter åndemaneren”

I kan også møde forfatterne Helle Vincentz og Niels Erling, der med deres bøger løfter os ud af sorgen og ind i erindringen.

Børnene skal ikke snydes for de gode bøger. Vi fejrer forårets komme og de lysere tider med bål, skumfiduser og oplæsning i Bibliotekshaven.

Musik

Marts byder også på søndagskoncert. Glæd dig til en munter og stemningsfuld koncert, når Gypsy Vendetta gæster Hovedbiblioteket med pulserende og udtryksfuld gypsyjazz.

Vi skal også nyde, at vi kan synge sammen igen, når vi samles for at synge foråret og lyset frem til morgensang på Hovedbiblioteket.

I kan se alle vores arrangementer via dette link: Det sker på bibliotekerne