
OperaDVD'er til en regnvejrsdag
Mens operahusene har lukket, dukker der af og til en regnfuld dag op uden sol.
Operafans kan benytte Medici.tv eller låne bibliotekernes vifte af operaer på dvd og slå sig ned i sofaen foran skærmen med te, kaffe, øl eller rødvin inden for rækkevidde.
Oplev operaer i det brede spekter musikbibliotekerne tilbyder - fra Bo Holtens Livlægens besøg, Poul Ruders Selma Jezkova , Martin y Soler's L'arbore di Diana, de danske opførelser på Operaen på Holmen af Tannhäuser eller Ringen til Nicholas Maw's Sophie's Choice og den amerikanske komponist Daugherty's Jackie O, der fik meget blandede anmeldelser hos musikkritikerne.
I bibliotekernes samlinger finder du ud over standardrepertoiret mange indspilninger af mere sjældne operaer, som du ikke kan købe i din pladeshop, ja måske heller ikke på nettet. Så der er god grund til at gå på jagt i dit lokale bibliotek - eller på bibliotek.dk, hvor du kan bestille dvd'er og cd'er fra alle landets biblioteker.
Operaer på dvd fra romantikken
Operaer på dvd med senromantiske træk
Operaer på dvd med neoklassiske træk
Operaer på dvd med ekspressionistiske træk
Operaer på dvd komponeret 2000-2009
Nogle operaer på dvd af danske komponister
Læs om handlingen i operaen i en operafører
Naturligvis findes der masser af CD-indspilninger , nogle LP-indspilninger og nogle blu-ray indspilninger med operaer i de danske biblioteker. Bliv inspireret af ovenstående og søg den enkelte operatitel på Bibliotek.dk
Klaverpartiturer eller studiepartiturer til operaerne finder du også i vid udstrækning i bibliotekerne brug faneindgangen Noder på Bibliotek.dk
(Husk at klikke på logoet oppe til venstre på Bibliotek.dk før du igen starter en ny søgning ).