Foto: Les Kaner © kaner.dk
Foto: Les Kaner © kaner.dk

Sara Omar modtager De Gyldne Laurbær

31.01.20
Hædres for sine skildringer af social kontrol, undertrykkelse og vold.

Sara Omar modtager den prestigefyldte pris De Gyldne Laurbær for romanen Skyggedanseren.

Det er fortællingen om et mandsdomineret samfund, hvor kvinders eneste berettigelse er at føde sønner, som kan føre slægten videre. Hun beretter om social kontrol, sladder og seksuelt misbrug af små piger, sanktioneret af imamerne. Sara Omar blev sidste år hædret med Menneskerettighedsprisen 2019 for 'Skyggedanseren' og hendes vigtige kamp for kvinders og børns rettigheder.: "Jeg kæmper for retfærdighed, også for de tavse stemmer”. 

Du kan for øvrigt opleve hende live på Gentofte Bogmesse lørdag 7. marts kl. 10.15. Se hele programmet for bogmessen her.

Sara Omar debuterede med Dødevaskeren, som bl.a. indbragte hende Læsernes Bogpris. I ’Dødevaskeren’ mødte vi for første gang pigen Frmesk, der blev født i 1986. Vi fulgte hende i hendes tidligste barndom i Kurdistan og senere i Danmark, hvor hun i 2016 var indlagt på et hospital i Aarhus. I ’Skyggedanseren’ får vi historien om de mellemliggende år, hvor Frmesk vokser op hos sine kærlige bedsteforældre, som hun tror er hendes forældre, og senere kommer til Danmark.

De Gyldne Laurbær
Prisen uddeles en gang årligt baseret på en afstemning fra samtlige danske boghandlere i januar, og tidligere modtagere er forfattere som Karen BlixenInger ChristensenJakob Ejersbo og Kim Leine
Læs mere om prisen her.

Oprindeligt skrevet af Nadja Agerbak, Litteratursiden.

Materialer