
Sjov i efterårsferien i Bibliografen
Bladene falder, luften er frisk, og der er masser af fantastiske børnefilm på programmet i Bibliografen, så alt er som det plejer i efterårsferien!
Disney fylder 100 år, og i den anledning er det muligt at opleve de klassiske film ’Bambi’, ’Askepot’, ’Frost’, ’Løvernes Konge’ og ’Tornerose’ til særvisninger i Bibliografen igennem hele ferieugen. Se Bibliografens hjemmeside for de præcise tidspunkter for særvisningerne.
Det store lærred får også besøg af de farverige trolde fra ’Trolls 3 – Sammen Igen’ og de heltemodige vovser fra ’Paw Patrol – Superfilmen’, og det skal fejres i Biblioteket. Derfor stiller verdens bedste Bibliograf op med både glimmer og nye spil i spiltårnet.
Fra lørdag 14. oktober til og med søndag 22. oktober kl. 11-17 kan du og dit troldeelskende barn lave ’Trolls 3’-krea med MASSER af glimmer.
Vi har også sat ’Paw Patrol – Mighty Pups’ på vores spiltårn, så du kan hygge dig ENDNU mere med Chase, Skye og de andre fra Paw Patrol.
Både krea og spil er gratis – bare mød op!
Billetter til biografen kan købes eller reserveres på Bibliografens hjemmeside.