Sommerferiefilm

25.06.21
Der er sommerferiefilm for de mindste i Bibliografen.

Den første tur i biografen skal være noget særligt, så også i år viser Bibliografen Bagsværd kortfilm for de 3 - 6-årige og deres voksne i sommerferien. Som altid består programmet af cirka 30 minutter med de bedste kortfilm - og det er helt gratis. Der skal ikke bestilles billetter, så du og dine børn møder bare op.

På grund af Covid19 er der selvfølgelig visse forholdsregler, der er nødvendige, så alle får en tryg og hyggelig biografoplevelse. Voksne skal således kunne fremvise gyldigt coronapas ligesom der skal være et frit biografsæde mellem grupper i salen.

Se programmet på Bibliografens hjemmeside.

Sommerferiefilm i Bibliografen 5. juli til 8. august - Mandag til fredag kl. 10.30
Gratis entré - bare mød op