Tidsskrifter er også for børn

17.06.22
Afslapning i børnehøjde

Hvem kan ikke bruge en hyggelig pause på sofaen med avisen eller et inspirerende ugeblad?

På biblioteket har vi flere tidsskrifter for børn og unge blandt andet Børneavisen, fodboldmagasinet Goal, hestebladet Wendy og magasinerne Olivia og Vi unge der afdækker alle ungdomslivets nuancer. Tidsskrifterne er både underholdende, informerende og giver stof til eftertanke, og er en anden måde at dyrke læseglæden på.

Som noget nyt har vi også fået Anders And junior, der har stribevis af historier med nemme tekster, som gør det let for den begyndende læser at læse selv. Der er også altid en historie, som er god til højtlæsning.

Det nyeste nummer kan læses på biblioteket, de øvrige eksemplarer kan hjemlånes i 30 dage.

Materialer