Vær med i Litteraturvenner på Værebro Bibliotek

06.09.21
Udforsk Turèll, Blixen og Storm P. gennem udflugter, udstillinger, læsning og gode samtaler

I dette efterår dykker vi ned i tre forfatterskaber på en anderledes måde på Værebro Bibliotek. Vi vil bevæge os rundt om det enkelte forfatterskab gennem udflugter, udstillinger og en læsekreds, hvor vi mødes og snakker om forfatteren og vores læseoplevelser af et udvalgt værk. Du kan deltage i et, flere eller samtlige arrangementer - lige som du har lyst. 

Alle arrangementer er gratis, man skal dog selv stå for udgifter til offentlig transport ved udflugter.  

Tilmeld dig til et eller flere arrangementer: 

Buster på mail: bustbj@gladsaxe.dk eller telefon: 39576473  

Kathrine på mail: katjor@gladsaxe.dk eller telefon: 39576473  

September: Dan Turèll 

16. september kl. 19:  

Vi mødes og snakker om ’Vangede Billeder’. Bogen kan hentes på Værebro Bibliotek fra 9. august. 
Mødested: Værebro Bibliotek 
Tilmelding: Senest 15. september 

22. september kl. 10:  

Vi tager på tur til Vangede Bibliotek og får en rundvisning i Dan Turèll Samlingen
Mødested: Værebro Busholdeplads. Vi skal gå fra Kildebakke st. til Vangede Bibliotek (1,4km). 
Tilmelding: Senest 8. september 

Oktober: Karen Blixen 

6. oktober kl. 9.45:  

Vi tager på tur til Rungstedlund og får en rundvisning i Karen Blixens smukke kunstnerhjem.
Mødested: Værebro Bibliotek. Vi skal gå fra Rungsted Kyst st. til Rungstedlund (1,5km). 
Tilmelding: Senest 22. september 

14. oktober kl. 19:  

Vi mødes og snakker om novellen ’Skibsdrengens Fortælling’. Teksten kan hentes på Værebro Bibliotek fra 16. september 
Mødested: Værebro Bibliotek 
Tilmelding: Senest 13. oktober. 

28. oktober kl. 11.30:  

Vi tager til Bibliografen og ser Bille August-filmen Pagten, som tager sit udgangspunkt i historien om den unge digter Thorkild Bjørnvig og hans møde med den aldrende verdensstjerne Karen Blixen. 
Mødested: Værebro Busholdeplads/Bibliografen. Vi tager bussen, men I er velkomne til selv at finde til Bibliografen. Filmen starter kl. 12. 
Tilmelding: Senest 21. oktober 

November: Storm P.  

11. november kl. 9.45:  

Vi besøger Storm P. Museet og får en rundvisning. 
Mødested: Værebro Busholdeplads.  
Tilmelding: Senest 28. oktober  

 25. november kl. 19:  

Vi mødes og snakker om teksten ’Mit Bibliotek’. Teksten kan hentes på Værebro Bibliotek fra 14. oktober 
Mødested: Værebro Bibliotek  
Tilmelding: Senest 24. november