Telefonfabrikkens have mangler dig!

06.09.23
OPEN CALL for grønne fingre

Bierne bruger den allerede. Sommerfugle er også blevet set derude, og generelt er haven i atriumgården blevet et yndet samlingssted for mange - både dyr og mennesker. Og nu får du chancen for at være med til at præge haven fremover!

Lige nu søger vi nemlig gode folk til at være med til at videreudvikle haven. Skal der være flest grøntsager eller blomster? Oplæg og foredrag fra kendte eller mindre kendte havefolk? Bistader? Insekthoteller? Flere planlagte aktiviteter for børn og voksne? Vi har brug for dit input til at besvare spørgsmålene - og til at finde på flere.

Derfor: Hvis du kunne tænke dig at være med i en gruppe, som arbejder med havens fremtid og udvikling, så meldt dig til Jacob på kontoret, ring på 21 18 12 61 eller skriv en mail på jacbro@gladsaxe.dk. Vi holder et møde i slutningen af september eller starten af oktober, hvor vi sammen finder ud af, hvordan vi vil arbejde videre.