Atriumgården

Vil du være med til at gøre Atriumgården grøn igen?

16.02.23
Fra grå til grøn oase

Clara er Telefonfabrikkens og Værebro Biblioteks nye aktivitetsmedarbejder. Hun har fokus på at starte nye fællesskaber og aktiviteter op sammen med Telefonfabrikkens brugere.

Først står den på en genoplivning af Telefonfabrikkens hjerte, nemlig Atriumgården! Håbet er, at den kan gå fra grå til grøn oase.

Dine ideer

Har du ideer til, hvordan vi sammen kan gøre Atriumgården til et indbydende fælles uderum? Ambitionerne er at skabe et uderum med plads til forskellige aktiviteter, der rimer lidt på klima og bæredygtighed.

Måske drømmer du om en ny byhave, insekthoteller, bistader, hængekøjer, fællesspisning eller noget helt andet. Alle ideer er velkomne, og du må gerne drømme både stort og småt, så ser vi, hvad der kan lade sig gøre.

Kontakt

Hiv fat i Clara på kontoret onsdag til fredag eller fang hende på mail CLPEHA@gladsaxe.dk og tlf. nr. 2931 4362