Ældre Sagens IT-cafe i Bibliografen
BEMÆRK: Mundbid er efter ønske fra Ældre Sagen PÅKRÆVET, hvis du vil have hjælp i IT-cafeen.
Derudover bedes du spritte dine hænder og holde god afstand til andre, så alle kan få en god og tryg oplevelse med IT-cafeen.
Har du problemer med din PC, internettet, tablets, iPhone, iPad, smartphone, netbank eller NemID? Så står Bibliografen og Ældre Sagens IT-cafes frivillige klar til at hjælpe dig.
IT-cafeen foregår i Biblioteksrummet, så du kan bare møde op.
Du kan få hjælp til:
• Internet, email og informationssøgning på internettet og meget andet.
• Oprettelse af online selvbetjening af dit rejsekort.
• NemID, offentlig selvbetjening og netbank.
• Digital post fra det offentligt.
• Sikkerheden på din computer.
• iPhone, smartphone, tablet eller iPad.
• At finde rundt i markedet, hvis du skal købe en ny computer, så du ikke behøver sætte din lid til sælgeren i butikken.
• At komme i gang med din nye computer.
• At finde de rigtige kurser, der passer til dit niveau.
Medbring gerne egen bærbare PC eller tablet. Ældre Sagen og Bibliografen stiller dog også nogle til rådighed.