Nåede du ikke at låne en julekalenderbog?

22.11.23
1. december nærmer sig med hastige skridt. Er den kalenderbog du ønskede allerede udlånt fra biblioteket? Måske findes den som ebog eller lydbog på eReolen

Udlånet af kalenderbøger inden 1. december er altid noget af det, der går allerhurtigst. Nåede du ikke at få fat i lige den du ønskede, så findes den måske på eReolen. Det kan endda være mere praktisk med den digitale udgave - sæt for eksempel lydbogen på, når der spises morgenmad, i toget eller når der julehygges. 

Hvad er en kalenderbog?
Kalenderbøger er kendetegnet ved at de har 24 kapitler, et til hver dag op til juleaften. Og ligesom julekalendere på tv kan de samle hele familien om en spændende fortælling. Ofte er der nogen der skal reddes eller noget der skal ordnes, for at det overhovedet bliver jul, så der er altså ikke kun hygge og sjov, men også spænding og uventede begivenheder.

Hvad er eReolen?
eReolen er bibliotekenes tilbud af ebøger og lydbøger, som du helt gratis kan låne. Du kan se hele udvalget af julekalenderhistorier her: 

For at låne en ebog eller lydbog på eReolen: Log ind med de samme oplysninger, som når du låner en bog på biblioteket. Vær dog opmærksom på, at du skal være oprettet som låner i den kommune, du bor i. 

 

Materialer