Billede af en fugl og en bi fra en af sommerens kortfilm

Sommerferiefilm for de mindste i Bibliografen

Også i år viser Bibliografen kortfilm for de yngste.

I biografen for første gang?

Den første tur i biografen skal være noget særligt, så også i år viser Bibliografen Bagsværd de bedste kortfilm for de 3 - 6-årige og deres voksne i sommerferien. Som altid består programmet af cirka 30 minutter med de bedste kortfilm - og det er helt gratis.

Vi skifter program hver mandag og viser alle filmene en uge af gangen.
 

Hvordan og hvornår?

Der skal ikke bestilles billetter, så du og dine børn møder bare op.

1. juli - 2. august : Mandag til fredag kl. 10.30

Gratis entré - bare mød op

Du kan se programmet for Sommerferiefilm på Bibliografens hjemmeside.