Biblioteket

Det første, du møder i BIBLIOTEK+, udover vores fine BIBLIOTEK+ have, er bibliotekstilbuddet.

I biblioteksrummet finder du plads til fordybelse og en fin og forskelligartet samling - fra de nyeste krimier og biografier til ungdomsromaner og pegebøger til familiens mindste. Det, vi ikke har, bestiller vi gerne hjem til dig. Vores medarbejdere står klar med inspiration og hjælp til at finde de rette materialer.

Vores medarbejdere er altid klar til en snak, hvad enten du mangler inspiration til nyt læsestof, bøger til dit barns første læsning eller skal bestille materialer hjem til din skoleopgave.

For hele familien

Tag med familien på besøg i BIBLIOTEK+'s børneområde, hvor I kan gå på jagt efter de næste godnathistorier, læse højt, spille spil og lege i det hyggelige teaterhjørne.

Plads til læseheste

Blandt rækkerne med litteratur finder du indbydende læsekroge, hvor du kan slå dig ned med en bog eller dagens avis og en kop kaffe. Du er også velkommen i vores læsekredse, hvor du kan dele dine læseoplevelser med andre læseheste. Find vores læsekredse i menupunktet 'Hvem bor ellers i BIBLIOTEK+'

 

Biblioteket i BIBLIOTEK+ er en del af Gladsaxe Bibliotekerne.