Om BIBLIOTEK+

Velkommen til BIBLIOTEK+

BIBLIOTEK+ - Et mødested

BIBLIOTEK+ er hele Gladsaxes kulturelle og sociale mødested. Her kan du møde din nabo, engagerede foreninger og ildsjæle, lokalbetjenten og forskellige kommunale medarbejdere. Og hvis den, du søger, ikke lige er i huset, kan vi altid hjælpe dig på rette vej. 
Læs mere om, hvem du kan møde i huset og find kontaktinfo i menuen til venstre.

Hvordan kan jeg bruge BIBLIOTEK+?

I BIBLIOTEK+ er der noget at mødes om og nogen at mødes med. 

Du kan melde dig ind i en af de mange klubber og foreninger, der holder til i huset, eller du kan starte din egen klub. 

Du kan bruge biblioteket, læse aviser og tidsskrifter og få en anbefaling til din næste læseoplevelse f.eks. i en af husets læsekredse - du er også velkommen til at starte din egen læsekreds.

Du kan deltage i husets fællesspisninger, og du kan blive en del af madholdet, hvis du har lyst.

Du kan spille brætspil, se børneteater, høre koncerter og se fotoudstillinger.

Du kan blive frivillig i Nethhood - vores it-café, i Ungdommens Røde Kors lektiecafé for børn, i Biblioteksvennerne eller i Netværket for flygtninge og indvandre.

Du kan få vejledning i forskellige kommunale tilbud om f.eks. Sundt Liv og Rygestop.

Alt det ovenstående og meget mere er BIBLIOTEK+ 

Plads til den gode idé

BIBLIOTEK+ stiller rammer til rådighed for den gode idé, det sjove projekt, det nye fællesskab eller de hyggelige aktiviteter. Her er højt til loftet og plads til forskellighed.
BIBLIOTEK+ udvikler sig hele tiden – og skabes af os alle i fællesskab. Vi glæder os til sammen at skabe et samlingssted og høre hvordan du, din forening, klub eller nabo har lyst til at være en del af huset.